Billige fladskærme

Under planlægningen af denne hjemmeside blev vi mere end en gang spurgt om hvorfor vi ikke lavede en hjemmeside om de billigste fladskærme, da de fleste almindelige mennesker i virkeligheden mere er ude efter et godt tilbud på fladskærme, end dem med den bedste billedkvalitet.

Selvom vores hovedfokus er og bliver den gode billedkvalitet har vi taget forslaget devist til os. Et hurtigt opslag i weekendens tilbudsaviser taler sit eget tydelige sprog om at der er et stort marked for tilbud på fladskærme og Elgiganten har nærmest hver uge en Plasma eller LED skærm på forsiden af deres tilbudsavis. Vi vil derfor også jævnligt gennemgå de forskellige tilbudsaviser eller webtilbud for at finde gode kandidater til billige fladskærme, hvor du får noget for pengene. Det var faktisk denne tilgang som gav anledning til vores undertitel: “Mere fladskærm for pengene”.

Derfor er det også vigtigt for os at understrege, at for os gælder formlen:

Billig fladskærm = Mest fladskærm for pengene

Det drejer sig ikke bare om at finde den billigste 32″ Prosonic LCD skærm og kalde det for et godt køb. Uanset om du køber Plasma, LCD, LED eller for den sags skyld en OLED skærm, så er det kun en billig skærm, hvis prisen er lav i forhold til den billekvalitet du får for dine penge. Generelt er det stadig sådan, at Samsung, Panasonic, Sony, LG, Toshiba, Sharp og de andre større mærkevare leverer en bedre billedkvalitet til en lavere pris end de fleste af deres konkurrenter. Det betyder ikke at man skal holde sig fra Loewe og Bang & Olufsen, men de har nogle andre kvaliteter end det vi vil sige falder i segmentet billig fladskærm 🙂

Støder du i din vej gennem fladskærmsjunglen på et af de nye LED eller plasma TV, som du vil betegne som et rigtig godt tilbud, som du mener vores læsere bør være opmærksomme på, så smid en kommentar på et af indlæggene, eller send os en mail med emnet “billig fladskærm”. Så skal vi sørge for at viderebringe informationen til så mange som muligt.

For de interesserede er der i øvrigt en god guide til at finde en billig fladskærm på AV Blog