Information og kontakt til Bedste Fladskærm

Baggrunden for Bedste Fladskærm

Vi er en flok gutter, et par som arbejder indenfor elektronikbranchen og nogle som er rene civilister på området. Et kendetegn som går igen er vores begejstring for fladskærme og projektorer, og gerne med så stort et billede som muligt.

Størrelsen alene gør det dog ikke, og vi har derfor alle en stor interesse for god billedkvalitet, og de muligheder der er for at få det bedste billede ud af vores fjernsyn. Vi har ved flere lejligheder konkluderet, at det var noget af en jungle at finde rund i både fladskærmsjunglen, men også alle de mange tests og anmeldelser der findes i blade og på nettet.

I Danmark har vi flatpanels.dk, som virker meget grundige og ret tekniske, men hvor alle anmeldelser ligner hinanden, og deres målinger ser meget ens ud. Forbrugerbladet Tænk laver også jævnligt test af fladskærme, men ender oftest med nogle helt tåbelige resultater, der virker osm om de lægger mere vægt på tekst TV end billedkvaliteten. Hertil kan vi så lægge diverse tidsskrifter som Home Cinema Choice, Home Theater, Sound & Vision , Widescreen Review og Hemmabio. Også her kan niveauet være skiftende, og det er ikke altid let at få et overblik over alle deres test. Endelig er der de tunge drenge på markedet fra hdtvtest.co.uk, avforums.co.uk samt diverse amerikanske review sites.

Vi har tænkt at vores bidrag til at lette din og vores fælles færden gennem fladskærmsjunglen vil være at referere til og indeksere så mange som muligt af de fladskærmstests vi kan finde online og i blade, så det bliver lettere at finde frem til de fladskærms tests som kan gøre dig i stand til at vælge det rette TV. Vi har valgt en WordPress blog platform, da det her er rigtig let at bruge kategorier og tags til at finde præcist de tests du har interesse i. For eksempel vil vi gøre det muligt at vælge alle tilgængelige tests af en enkelt fladskæm, eller alle tests fra en kilde. Har du forslag til hvordan vi kan gøre indekseringen og søgemulighederne lettere er du meget velkommen til at sende os en mail eller lægge en kommentar på bloggen.

Som rosinen i pølseenden vil vi (når vi alligevel leder efter nye anmeldelser af fladskærme) finde så maneg forslag til optimale indstillinger af de forskellige fladskærme som muligt. Vi er helt klar over at det i sidste ende ikke giver mening at kopiere indstillinger fra en skærm til en anden og kalde det en ISF kalibrering. Vi ved dog også at det er en praksis mange benytter sig af, og vi vil gerne hjælpe til med at gøre det lettere at finde disse “kalibreringsindstillinger”. Skulle du selv ligge inde med nogle optimale indstillinger af en skærm er du velkommen til at sende dem til os, eller skrive dem ned i en kommentar til et af indlæggene.

Vi har i øvrigt gjort os nogle overvejelser om hvad der kan betragtes som en billig fladskærm. Hvis den slags har din interesse kan du læse videre ved at klikke på linket.

 

Reklamer – ja tak!

Vi har på strategiske steder på vores website indsat Google reklamer. Vi påtænker også at lave links til Amazon i england hvor vi får en kommission på 5%, hvis nogle køber noget samme dag som de har klikke på et af vores links dertil. Så hvis du alligevel skal købe en stak Blu-ray skiver med gratis fragt til Danmark vil vi være glade hvis du vil gøre det gennem vores link.

Begge dele gør vi i håbet om at kunne dække de fleste af omkostningerne til webhotellet, domæneafgiften og den grafiske skabelon som websitet bygger på. Skulle vi en dag nå så langt at alt førnævnte er betalt, er det vores naive håb, at der kan blive overskud til at gøre noget mere aktivt ved fx. selv at få testet fladskærme eller lave samarbejdsaftaler med nogen som kan gøre det for os.

Kontakt

Vi er ikke de store tilhængere af webbaserede formularer, som ikke giver mulighed for selv at holde styr på hvad man som bruger har sendt til et website.

Hvis du ønsker at komme i kontakt med os, er du altid vekommen til at kommentere på de enkelte indlæg, og er det ikke noget som har andres interesse kan du sende os en mail på

mail@bedste-fladskaerm.dk

Vi læser under normale omstændigheder mails dagligt, og du vil normalt også kunne forvente et svar inden for 24 timer.

De bedste hilsner
Team Bedste Fladskærm